| Fremtiden skabes i Design City Kolding |
|
Ny bydel skaber grundlag for bæredygtig produktion.
I Design City Kolding skabes erhvervslivets fremtid og fremtidens erhvervsliv. Design City Kolding bliver en helt ny bydel, hvor grundlaget er bæredygtighed, nye samarbejdsformer og innovation gennem design.
I Design City Kolding vil vi skabe en ny, levende bydel i Kolding by, hvor virksomheder, institutioner og organisationer kan udvikle sig side om side med beboerne i områdets boliger. Butikker, restauranter og hyggelige byrum vil bidrage til det varierede og gode liv i bydelen.
Bæredygtig produktion Hvis man som virksomhed, privatperson eller organisation har en bæredygtig tilgang til tingene, så vil Design City Kolding være det rigtige sted at slå sig ned. Det er ambitionen – trin for trin – at skabe en bydel, der aktivt og positivt bidrager med et grundlag for bæredygtig produktion for nuværende og kommende generationer.
Tværfagligt miljø I Design City Kolding vil der blive lagt vægt på nye samarbejdsformer i et tværfagligt miljø, hvor man ikke er bange for forandringer. Samarbejde på tværs af organisationer og faggrænser er med til at skabe en levende bydel i vækst.
Design City Kolding vil understøtte den brede satsning på design, der finder sted både i Kolding og i Region Syddanmark. Når vi tænker design i Design City Kolding, skal det forstås meget bredt. Vi er tilhængere af Design Thinking, som er en metode til en praktisk og kreativ løsning af opgaver og udfordringer. Målet er at forbedre fremtidige resultater.
Analyser viser, at de danske virksomheder, der anvender design, har ca. 20 % større vækst og en højere eksportandel, end virksomheder der ikke anvender design.
Et grundlag med bæredygtighed, nye samarbejdsformer og innovation gennem design er derfor almindelig sund fornuft. |




