cobe1

Kolding - Danmarks designby

Design City Kolding er et konkret eksempel på Koldings satsning på design og bæredygtighed.

 

”I Kolding har vi valgt, at vi vil være Danmarks designby nr 1. Design skal være det, der tydeligt adskiller Kolding fra andre byer. Vi er allerede et godt stykke vej, men vi bliver ved med at have nye ambitioner og sætte nye mål på designområdet,” siger borgmester Jørn Pedersen.

 

”Vores satsning giver byen en helt unik profil og er med til at brande byen. Gennem denne satsning skaber vi nye vidensarbejdspladser. De er med til at sikre vores fremtid.”

 

Mange aktiviteter
jrnpedersenwebSatsningen på design i Kolding starter i børnehaverne og går gennem hele uddannelsessystemet fra folkeskoler og ungdomsuddannelser til videregående uddannelser og videre til arbejdspladser, der arbejder med design.

 

”Designskolen Kolding er måske den mest kendte, men der er mange andre aktiviteter i gang i Kolding, eksempelvis ”House of Design”, der er et iværksætterhus for designvirksomheder,” fortæller Jørn Pedersen.

 

Bæredygtighed er vigtigt
Bæredygtighed og reduktion af energiforbruget er et andet fokusområde i Kolding, der var blandt de tre første energibyer i Danmark, og som i 2011 netop har fået Energi- og miljøprisen for at være rollemodel, når det gælder energibesparelser.

 

Som eksempler nævner borgmester, Jørn Pedersen, Grøn Erhvervsvækst, der skal fremme energirenovering og skabe 300 nye job inden for byggebranchen, og Carbon 20, hvor små og mellemstore virksomheder motiveres og hjælpes til at reducere CO2-udledningen med 20 procent.

 

”Desuden gør vi jo selvfølgelig selv en hel del i Kolding Kommune for at spare på energien og reducere C02-udledningen,” siger Jørn Pedersen.

 

Design City Kolding
”Derfor er jeg også rigtig glad for det private initiativ Design City Kolding. Design City Kolding satser både på design og bæredygtighed. Her vil komme en lang række vidensarbejdspladser, og så skaber de samtidig en smuk og bæredygtig bydel midt i Kolding. Design City Kolding er således et godt eksempel på, at det ikke kun er ord, når vi siger, vi satser på design og går meget op i bæredygtighed og energibesparelser,” siger Jørn Pedersen.

 

Design City Koldings samarbejdspartnere
teknologiskinstitut2       dschool-logo       fish_clusters_logo       epea2       designskolenkolding   c2c      BusinessKolding2