COBE13

Området

Design City Kolding bliver en ny bydel i centrum af Kolding.

 

Design City Kolding ligger meget tæt på Koldings bymidte og er afgrænset af Skamlingvejen i syd, Østerbrogade mod vest, Kolding Åpark mod nord og et naturområde i øst. Naturområdet forbinder Design City Kolding med Kolding Fjord.

 

Kolding ligger lige midt i Danmarks trafikale og geografiske midtpunkt, hvor den nord-sydgående motorvej E45 krydser den øst-vestgående motorvej E20. En mere central placering er svær at finde.

 

Den centrale placering gør det enkelt og hurtigt at komme til og fra Design City Kolding. Blandt andet er der ikke langt til de tre internationale lufthavne i København, Hamburg og Billund. Kolding station ligger kun få minutters gang fra Design City Kolding.

 

Interessante naboer
Nogle af de nærmeste naboer til Design City Kolding er Syddansk Universitet, International Business College (IBC), Kolding Kommunes Uddannelsescenter, den nye retsbygning i Kolding og Designskolen Kolding.

Disse naboer vil give rige muligheder for synergier og samarbejder for de, der etablerer sig i Design City Kolding.  Virksomhederne i Design City Kolding vil kunne trække på ekspertise, kompetencer, netværk og ressourcer hos naboerne. Naboerne vil omvendt kunne få yderst interessante samarbejdspartnere lige uden for døren  blandt de innovative virksomheder i Design City Kolding.

Dertil kommer naturligvis virksomhedernes muligheder for at rekruttere kompetente medarbejdere blandt de mange studerende. Nye produkter, nye processer og nye relationer vil naturligt udvikle sig i dette særlige miljø i og omkring Design City Kolding.

 

Design City Koldings samarbejdspartnere
teknologiskinstitut2       dschool-logo       fish_clusters_logo       epea2       designskolenkolding   c2c      BusinessKolding2